Varmepumper kan anvendes i mange forskellige sammenhænge som energibesparende varmekilde. De fleste kender nok varmepumpens funktion som boligopvarmer, hvilket har været populært i over et halvt år hundrede. Populariteten er velbegrundet, da en varmepumpe kan afgive op til 4 gange så meget energi, som den forbruger. Dét er god økonomi.
Varmepumper opdeles i forskellige hovedgrupper afhængigt af pumpernes energikilde, samt hvor energien afleveres. Neden for er opstillet forskellige typer varmepumper:
Anlæg med luft/luft varmepumpe
Som navnet antyder, henter anlægget energien fra udeluften og afgiver den til luften i lokalet. Anlægget produceres ofte med omskifterventil, så anlægget både er klimaanlæg og varmepumpe. Fordelen er, at det er muligt at afkøle lokalet om sommeren og opvarme det om vinteren.
De nyeste og bedste anlæg er i dag inverterstyrede, hvilket betyder at kompressoren er forsynet med frekvensomformer, så omdrejningshastig-heden kan tilpasses det aktuelle behov. Herved opnås væsentligt bedre virkningsgrader samtidig med, at komforten i lokalet forøges.
Anlæg med luft/vand varmepumpe
Disse varmepumper henter energien fra udeluften og afgiver den til en vandkreds, enten brugsvand eller til et centralvarmeanlæg. Anlæggene kan leveres med eller uden varmtvandsbeholder. Således er der mulighed for at tilpasse eksisterende installationer.
Anlæg med vand/vand varmepumpe
Denne type varmepumpe har en veksler på både den varme og kolde side så mediet er vand på begge sider af processen. Ofte er vandsiden på den kolde side, altså der hvor man henter sin energi, en vandslange der ligger nedgravet i jorden. På den varme side afgives energien enten til brugsvand eller til et centralvarmeanlæg.
Affugtningsanlæg
Varmepumper anvendes ofte til at holde fugtigheden nede i fx svømme-haller eller andre rum, hvor luftfugtigheden er høj. Ved at have en køle-flade i udsugningskanalen, kan man affugte den fugtige luft. Herefter blæses luften gennem kondensatoren og opvarmes, inden den atter blæses ind i svømmehallen; så er den relative luftfugtighed blevet redu-ceret til et passende niveau.
PVN Køleteknik A/S er leveringsdygtige i enhver tænkelig opvarmningsløs-ning fra små varmepumper til store køle-/varmepumper. Vi kan også levere køle-/varmepumper med varmegenvinding.
Så kontakt os og få en snak om din virksomheds køle-/varmebehov, og så finder vi sammen den perfekte løsning.